De dele af dig selv, du nogensinde skjuler

Jeg arbejder i teknologi. Jeg bryr mig om tøj. Jeg er nigeriansk amerikaner. Musik og kultur er noget for mig. Jeg bygger SPREEAI.

Sæt disse ting sammen, og du har et liv. Placer dem i en kort introduktion og nogen kan begynde at søge efter den del, der ikke passer.

Jeg har tænkt på, hvor nemt vi lærer at hjælpe folk med at træffe den beslutning. Vi fører med det acceptabele svar. Vi forklarer uventet interesse. Vi forlader noget ud, fordi at holde det i ville tage for lang tid at forklare.

Efter en tid kan redigering af dig selv føle sig så almindelig, at du stopper med at bemærke, hvad der mangler.

Hvem kan beslutte, hvad der gør mening?

I Det er min mor og min personlige stil, jeg skrev om at vokse nerdy og de antagelser, folk bærer om, hvad det er påstået at se ud som. Disse antagelser forsvinder ikke bare fordi du vokser op.

Folk har stadig en idé om, hvad en teknologer ser ud. Hvad en grundlægger lægger opmærksomhed på. Hvilke interesser er alvorlige og hvilke kræver forklaring.

Jeg kan forstå, hvorfor en simpel beskrivelse er nyttig. Det er vigtigt, hvor hurtigt en beskrivelse kan blive en instruktion. Du begynder at gøre valg for at forblive kendt for folk, der kun kender en del af dig.

Du bliver meget god til at blive forstået. Du kan også komme langt fra dig selv.

Jeg vil ikke bruge mit liv til at blive nemmere at samlede.

De ting du lærte, før du fik en titel

Min interesse for stil har en historie, der kommer tilbage til min mor. At være nigeriansk amerikaner har en plads i, hvordan jeg forstår mig selv. Den nysgerrighed, der trækker mig til teknologi tilhører det samme liv.

Ingen af disse dele kom med en forretningsforklaring vedhæftet.

De var der, før jeg måtte introducere mig professionelt. De har hjulpet mig med at forme mit øje, mine interesser og de spørgsmål, jeg bærer ind i arbejdet. Når jeg tænker på mode og teknologi sammen, bringer jeg mere end teknisk viden til samtalen. Jeg har en måde at se en person på.

Hvad vil de måske gerne udtrykke? Hvad vil hjælpe dem med at føle sig komfortabelt? Hvad går der tabt, når vi behandler at blive klædt som en transaktion og glemmer, at nogen har at leve i tøj?

Det er spørgsmål jeg bryr mig om i bygningen SPREEAI. Jeg ville have mindre at bringe til dem, hvis jeg afviste alt om mig selv, der ikke lyder teknisk nok.

Du behøver ikke tjene din ret til at være fuld

Det ville være praktisk at gøre dette til en lektion om professionel fordel. Hold dine usædvanlige interesser, fordi en dag vil de gøre dig vellykket. Omhyggeligt, fordi det kan blive det, der sætter dig adskilt.

Nogle gange sker det. Jeg ønsker ikke, at succes bliver betingelsen.

Din familiehistorie er vigtig, før den bliver en udfordrende historie. Det, du elsker, er tilladt at forblive noget, du elsker. Du behøver ikke at omdanne det til indhold, et firma eller en akkreditering for at begrunde den plads, det tager i dit liv.

Jeg tror, at folk skal høre det, især når så meget af det vi deler bliver målt ved dets nyttighed for en publikum.

Der skal være dele af dig, der tilhører dig.

At være seende kan tage praksis

Titel af dette stykke kan bringe noget specifikt til tankerne. Et stort interesse, du nedspiller. Et navn, du er blevet træt af at forklare. En del af din baggrund holder du ud af samtalen, før nogen har en chance for at svare.

Jeg ved ikke, hvad det koster dig at gøre det. Jeg tror ikke, at nogen får krav på, at du fortæller hele din historie.

Men jeg håber du har et sted, hvor du kan stoppe med at genhøre den version, der spørger det mindste af alle andre. Folk, der ved hvad der er vigtigt for dig. Arbejd, der giver din perspektiv ind i rummet. Tilstrækkelig tillid til dig selv for at anerkende, at være ukendt til nogen ikke gør dig forkert.

Jeg vil have det sted i mit eget liv. Jeg vil have det arbejde, jeg bygger, at bære noget af den person, der bygger det.

Teknik, mode, kultur og rødder. Jeg behøver ikke at vælge en, så den anden kan gøre mening.

Du gør heller ikke.